ESG-rapport til paperturn - Flipbook - Side 30
KUNDERNES
— KLIMAAFTRYK
Vi er stolte af at levere løsninger, der gør en reel forskel
for både energieffektivitet og miljø. Med vores tekniske
isoleringsløsninger har vi hjulpet vores kunder med at
spare 15.022.704 kWh energi. For at sætte det i perspektiv svarer det til det årlige energiforbrug for 2.692
danske husstande.
Men for os handler det om mere end blot energibesparelser. Denne reduktion har også forhindret udledning af
cirka 3.005 ton CO2-ækvivalenter. For at illustrere den
miljømæssige gevinst ville det kræve 120.182 træer, et
helt år at absorbere den samme mængde CO2. Det er
tankevækkende, at vores produkter bidrager til en så
markant forskel.
Energibesparelserne fra de skræddersyede isoleringspuder, der er testet og beregnet af Teknologisk Institut
30 | STEFFCA.DK
(DTI), er estimeret på baggrund af de energikilder,
der typisk anvendes i de processer, hvor STEFFCAs
produkter benyttes, såsom naturgas og 昀氀ydende petroleumsgas. Det understreger, at selv små forbedringer i
energieffektivitet kan føre til store resultater.
For os handler det ikke kun om at hjælpe virksomheder
med at spare energi og reducere omkostninger, det
handler også om at tage medansvar for miljøet. Vi tror
på, at gennemtænkt design kan gøre en reel forskel, og
vi er forpligtet til at designe løsninger, der gavner både
vores kunder og planeten.
I sidste ende er vi kun en lille del af en langt større indsats for at bekæmpe klimaforandringer. Men vi er stolte
af at tage vores del af ansvaret, og vi fortsætter med at
innovere og forbedre os.