ESG-rapport til paperturn - Flipbook - Side 4
FORORD
— CEO, MARTIN STEFFENSEN
Kære læser
2024 har budt på både muligheder og udfordringer for
STEFFCA. Kon昀氀ikter, økonomisk usikkerhed og klimaforandringer understreger behovet for ansvarlige tiltag
og langsigtede løsninger. Vores omstillingsparathed og
evne til at tilpasse os de udfordringer, der 昀椀ndes i vores
branche, er grundlaget for vores vækst.
Hos STEFFCA er vores medarbejdere en afgørende del
af vores succes. Vores sammenhold på STEFFCAholdet og vores evne til at løfte i 昀氀ok er grundlaget for vores
kerneværdier som enestående kvalitet, innovation,
hurtig levering og fremragende kundeservice.
Medalje i bæredygtighed
Vi valgte for første gang at få vores bæredygtighedsindsats vurderet hos EcoVadis, en global vurderingsplatform, der måler virksomheders bæredygtighedspræstationer inden for ESG og bæredygtigt indkøb.
Vi er stolte af at have modtaget en bronzemedalje og
en score, der placerer os blandt de bedste 26% af de
vurderede virksomheder.
Isoleringsløsninger
Vi er stolte af, at vores isoleringspuder gør en forskel
for energieffektivitet og bæredygtighed. STEFFCAs
isoleringspuder har hjulpet virksomheder med at spare
4 | STEFFCA.DK
bemærkelsesværdige 15.022.704 kWh. For at sætte
dette i perspektiv svarer denne mængde energi til det
årlige forbrug for 2.692 danske husstande.
Men effekten handler om mere end blot energibesparelser. Disse reduktioner har forhindret udledningen
af cirka 3.005 ton CO2e til atmosfæren. Da et træ
absorberer cirka 25 kg CO2e om året, ville der være
brug for 120.182 træer for at optage den samlede
CO2-reduktion. Dette understreger den betydelige
forskel, som STEFFCAs produkter gør i kampen mod
klimaforandringer.
Ansvarlige tiltag
Vi er dog meget bevidste om de udfordringer, der venter. Hurtig vækst og stigende efterspørgsel kræver, at vi
konstant innoverer og gentænker vores strategier for at
sikre, at ESG forbliver en integreret del af vores forretningsstrategi. Vi er fast besluttet på at skabe de bedste
rammer for STEFFCAholdet, styrke partnerskaber med
vores leverandører, investere i nye teknologier og sætte
ambitiøse, men realistiske mål.
Langsigtede løsninger
Vores vision for fremtiden er klar. Vi vil gå forrest i udviklingen af en mere ansvarlig fremtid, samtidig med at
vi fortsat leverer højkvalitetsprodukter og enestående
service, som STEFFCA er kendt for.